Modstandsbevægelsen

Ordet 'Modstandsbevægelsen' er især blevet anvendt efter krigen - under krigen talte man i lige så høj grad om 'det illegale arbejde'. Ved årsskiftet til 1942 begyndte den organiserede modstandskamp at tage form.

Modstandsbevægelsen
Modstandsbevægelsen bestod af forskellige organisationer og enkeltstående grupper, men det er først efter krigen at ordet for alvor bliver anvendt. Det kommer hurtigt til at omfatte de mange og meget forskellige former for modstand, protest og national markering som fandt sted under besættelsen. Alsang, algang, Kongemærket og selv Den danske Brigade som opholdt sig i Sverige indtil den 5. maj 1945, er blevet til en del af Modstandsbevægelsen. Men uanset den betydning disse nationale tilkendegivelser rent faktisk havde både indadtil og udadtil, så førte deltagelsen ikke til en bekæmpelse af samarbejdspolitik og værnemageri.

Efterkrigstidens fremstilling af modstandsbevægelsen
I den populære tv-serie *Matador fra 1981 bliver modstandsbevægelsen portrætteret. Den radikale læge, 'Doktor Hansen', viser sig at være leder af den lokale modstandsbevægelse, og direktøren for den landbrugsorienterede bank, 'Kristen Skjern', er også med; selv skyggetanten 'Elisabeth Friis' deltager, men hun havde dog rødder i Det konservative Folkeparti. Imens er 'Matador's eneste kommunist 'Røde' blevet smuglet til Sverige efter at være eftersøgt af dansk politi som følge af Tysklands angreb på Sovjetunionen om morgenen den 22. juni 1941. En spændende og medrivende fortælling måske, men forkert med hensyn til modstandsbevægelsens historie. Og at kommunisterne skulle være flygtet til Sverige er ikke bare forkert, men også fortrængning. Mange kommunister blev netop fængslet – grundlovsstridigt - da Nazi-Tyskland angreb Sovjetunionen; en del blev interneret i Horserød og senere sendt til tyske udryddelseslejre.

Modstandskampen begynder
Den organiserede modstandskamp begyndte herefter at tage form, og de første aktioner skete ved årsskiftet til 1942. Opgaverne var mange og blev til endnu flere: nyhedsformidling, sabotager, redning af de danske jøder, jernbanesabotager, stikkerlikvideringer for blot at nævne en del. I begyndelsen var den almindelige danskers holdning meget afvisende. Her var tale om ballade og gadeuro som forstyrrede dagligdagen og som bragte de trods alt tålelige leveforhold i fare. Den 2. september 1942 holdt daværende statsminister Vilhelm Buhl en radiotale hvor han advarede stærkt mod sabotagen og opfordrede alle der vidste noget om sabotørerne, til at hjælpe politiet med at fange dem! Imidlertid vendte stemningen - måske også under indtryk af at det i løbet af vinteren 1942-43 rent faktisk viste sig at de tyske hære ikke var uovervindelige. Slaget ved Stalingrad var et vigtigt vendepunkt både militært og psykologisk.

Danmarks Frihedsråd
Den danske regering trådte tilbage den 29. august 1943 som følge af tyske krav om bl.a. dødsstraf for sabotage. Tre uger senere proklamerede det allerede etablerede ' Danmarks Frihedsråd' at det var en alternativ regering med det formål at koordinere modstanden mod den tyske besættelse og sikre forbindelsen til de danske politikere.

Modstandskampens succes
Modstanden i Danmark havde samarbejdspolitikken, værnemagerne, stikkerne og den tyske besættelsesmagt som mål. Og i modsætning til modstandskampen i andre lande som fx Frankrig og Grækenland kom de forskellige modstandsorganisationer og grupper aldrig i et egentligt modsætningsforhold til hinanden. Modstandskampen lykkedes, og ved befrielsen i 1945 kunne General Montgomery karakterisere den som "second to none" .